onsdag den 9. marts 2011

Heikes taskedesign



De to tasker har jeg syet af filt 0,5 cm tyk. På forsiden har jeg syet flexbånd eller velcobånd, som er 5 cm bredt, nu er det muligt at udskifte bånd på taskerne med de forskellige bånd, jeg har broderet.
På den taske med rødt motiv er det muligt at udskifte hele klappen

Karins løber


Karin skriver: Jeg har broderet pude nr. 20-9967,01 fra HF, designet af Marianne Thornberg. Da jeg godt kan lide de stærke farver besluttede jeg mig til at tage noget ensfarvet gul stof og lavet en rigtig frisk løber til vores spisebord. Puden blev til en flot løber.

lørdag den 5. marts 2011

Pirater skal der til



Jeg har broderet Pelse Asboe's 20-9999 pude til et billed, men mine børnebørn er en pige og to drenge, så der måtte kreativitet til, taget fra piratpiger klokkestreng 18-8001 og opfindsomhed, blev dette billed færdig.
Piratdrengene er det ene færdig.



Ophæng til magasiner


Jeg har lavet et ophæng til blade/magasiner med 4 "lommer", så ligger de ikke og flyder og er gemt væk på en dekorativ måde.

Runde fødselsdage


I vores lille lokalgruppe laver vi en fødselsdagsgave, når vi har runde fødselsdage, der bliver spurgt hvad der ønskes og om hvilke motiver man kunne ønske.
Jeg havde glæden i 2010, hvor jeg havde ønsket en lysedug til min morfars gamle tobaksbord, hvor bordpladen ikke er pæn.
Jeg havde ønsket roser og ingen gule, se det flotte resultat piger fik ud af det.